Åbner i en ny fane

Hjem

Menu

Catering

Blog

Få et tilbud

En bred vifte af mexicanske tacos & retter

Vores taco foodtruck er skabt til at tilfredsstille enhver smag. Uanset om du foretrækker klassiske tacos eller andre mexicanske favoritter som burritos og chili con carne, byder menuen på lidt af hvert. Vi tilbyder også et bredt udvalg af lækkert tilbehør og desserter.

Tacos til enhver smag
Vegetar & vegansk
Skræddersyede løsninger
Tacos i bakker fra Tacos Foodtruck
Frisklavede tacos

Book en taco foodtruck

Vælg en menu, eller kombinér flere, så tilpasser vi os dine ønsker. Har du spørgsmål? Tjek vores FAQ nedenfor, eller kontakt os direkte.

Spørgsmål og svar om booking af taco foodtruck

Hvilke tacos tilbyder I?

Vi tilbyder tacos med oksekød, svinekød, kylling, fisk, steak og bønner, altid lavet fra bunden med friske råvarer. Menuen kan suppleres med forretter som nachos, guacamole og salsa samt tilbehør og dessert. Se hele menuen, og sammensæt den løsning, der passer til jeres arrangement.

Hvordan foretager jeg ændringer i en booking?

Du kan foretage ændringer i din booking i henhold til den bookingaftale, som du bekræfter ved booking af en foodtruck. Senest 5 dage før arrangementet skal vi have det endelige antal gæster samt oplysninger om allergier og særlige kostbehov.

Kan I hjælpe vores firma med en foodtruck?

Ja. Vores taco foodtrucks leverer tacos til alle slags arrangementer. Planlægger I som virksomhed en større fest, kan vi stille med flere foodtrucks for at sikre en hurtig og effektiv servering. Kontakt os, så finder vi sammen den løsning, der passer bedst til jeres behov.

Hvor mange personer skal vi være for at booke en taco foodtruck?

Man skal som udgangspunkt være mindst 20 personer for at bestille en taco foodtruck. Det præcise minimumsantal afhænger af afstanden mellem leveringsstedet og vores nærmeste tacovogn. Vær opmærksom på, at grundprisen dækker personale, emballage og transport.

Skal vi sørge for service?

Nej. Vores taco foodtruck medbringer altid alt nødvendigt service, herunder tallerkener og servietter. Al vores emballage er lavet af naturlige, genanvendelige og bæredygtige materialer.

Tager I hensyn til særlige kostbehov og diæter?

Ja. Vi tager altid hensyn til vegetarer, veganere og personer med laktose- eller glutenallergi. Som udgangspunkt bruger vi majsbaserede tortillas til vores tacos. Skriv jeres ønsker, når I sender en forespørgsel.

Hvad gør vi, hvis det bliver dårligt vejr og for eksempel regner?

Hvis vejret ikke viser sig fra sin bedste side under serveringen, placerer vi foodtrucken så tæt på et indendørs område som muligt, så gæsterne hurtigt kan komme i ly med maden.

Hvor lang tid før spisetid ankommer I?

Afhængigt af arrangementets størrelse ankommer vi mellem 45 minutter og 3 timer før servering. Det giver os tid til at gøre klar, teste strøm, forberede maden og sikre, at alt er klar, når serveringen begynder.

Hvor mange kan I servere for, og hvor længe serverer I?

Fra én tacovogn kan vi servere for op til 1.500 personer, afhængigt af den tilgængelige strøm. Med flere foodtrucks kan vi håndtere endnu flere gæster. Tacos Foodtruck er en del af et bredt netværk af madleverandører, så vi kan også tilbyde andre madkoncepter til store arrangementer. Kontakt os, hvis du planlægger et stort event.

Hvor hurtigt og hvordan foregår serveringen?

Vi kan servere for cirka 50 personer på 15 til 20 minutter, afhængigt af den strøm, vi har til rådighed. For at undgå kø anbefaler vi, at 10 til 15 personer ad gangen går op til foodtrucken.

Hvilken strøm skal I bruge?

Vi skal som minimum have adgang til 16A (kraftstik med 5 poler). Til store selskaber skal vi bruge 32A. Der må ikke køre andet på samme fase.

Hvordan foregår betalingen?

Private kunder betaler et reservationsgebyr (depositum) ved booking og ordrebekræftelse for at låse datoen. Resten betales efter spisningen med faktura, MobilePay eller kontant. Virksomheder modtager en faktura med 8 dages betalingsfrist.