Priser
Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Prisen omfatter de forskellige pakker, som Tacos Foodtruck tilbyder: Standard, Deluxe og Premium.
Ved private arrangementer betales et reservationsgebyr på 2.500,00 kr. for at låse den valgte dato. Beløbet svarer til opstartsgebyret og faktureres kort efter ordrebekræftelsen. Ved ordrebekræftelse modtager du som kunde en bookingaftale med alle vilkår og betingelser.
For firmakunder sker faktureringen efter afvikling og skal betales inden for den gyldige betalingsperiode, som er fastsat af vores hovedvirksomhed Le Goût ApS. Fakturaen sendes som pdf-fil til rekvirenten via mail.
Foodtruck og madvogn
Maden leveres til arrangementet enten via foodtruck eller madvogn (madtrailer) i henhold til aftalegrundlaget i bookingaftalen, herunder leveringstid, mødested, varighed og adresse. Hvis noget ikke stemmer overens med det bestilte, skal du straks kontakte den event manager, der fremgår af din bookingaftale, så eventuelle fejl kan rettes.
Hvis kunden bestiller foodtruck eller madvogn, leveres den til det sted, som kunden har bekræftet i bookingaftalen. Kunden er alene ansvarlig for at angive korrekt adresse og leveringsinstruktioner.
Afbestillingsregler
Senest 5 dage før arrangementet forpligter kunden sig til at give event manageren hos Tacos Foodtruck alle relevante oplysninger, herunder det samlede antal deltagere, eventuelle allergier eller særlige kostbehov og andre detaljer, der er nødvendige for korrekt levering af maden.
Ved afbestilling efter ordrebekræftelse pålægges et afbestillingsgebyr på 2.500,00 kr.
Force majeure
Hvis den bestilte foodtruck eller madvogn umuliggøres af teknisk nedbrud, havari eller uvejr og derfor helt eller delvis må aflyses, så Tacos Foodtruck og Le Goût ApS ikke kan opfylde sine forpligtelser, kan Le Goût ApS ikke gøres ansvarlig for kundens eventuelle økonomiske tab.
Reklamation
Vores engagement i at levere serviceydelser har højeste prioritet. Selv med den bedste planlægning kan uventede situationer opstå. Hvis du mod forventning oplever et problem under eller efter leveringen af maden til dit arrangement, vil vi sikre, at din oplevelse bliver håndteret professionelt og effektivt.
Kontakt os hurtigst muligt på mail@tacosfoodtruck.dk. Vi behandler din klage hurtigt og imødekommende for at sikre din fulde tilfredshed. En reklamation giver os mulighed for at reagere med det samme og finde en løsning, der imødekommer dine behov. Vi værdsætter din feedback og bruger den til at forbedre vores service.
Databeskyttelse og fortrolighedspolitik
Beskyttelse af dine personlige oplysninger er afgørende for os hos Tacos Foodtruck og hovedvirksomheden Le Goût ApS. Vi respekterer vigtigheden af privatliv online og gør vores yderste for at sikre, at dine oplysninger behandles med største omhu og fortrolighed.
Tacos Foodtruck og Le Goût ApS videregiver under ingen omstændigheder oplysninger om vores kunder og brugere til tredjeparter, medmindre det er strengt nødvendigt for at gennemføre en transaktion eller opfylde en serviceanmodning. Det er vores faste politik, at Le Goût ApS ikke sælger, deler eller overdrager dit navn, din adresse, din e-mailadresse eller andre personlige data til tredjeparter uden din klare og forudgående tilladelse.
Firma
Tacos Foodtruck, en del af Arcadia og Le Goût.
